Det er en vin med en spændende eftersmag med masser af frugt og friskhed, så mens man kunne savne lidt tyngde i den indledende smag, så bliver man belønnet for tålmodighed.

Intipalka, Syrah Rosé 2014, Peru

Vores umiddelbare indtryk i vores jomfruelige rejse rundt i peruviansk vin har været, at hvide vine klarer sig bedre end røde. Her har vi fat i en rosé-variant på Syrah-druen, og den fungerer faktisk ganske godt.

Den røde Syrah er temmelig let og ungdommelig i sit udtryk, og derfor er det ikke overraskende, at den gør sig rigtig glimrende som rosé.

Det er en vin med en spændende eftersmag med masser af frugt og friskhed, så mens man kunne savne lidt tyngde i den indledende smag, så bliver man belønnet for tålmodigheden, hvis man lader smagen nå rundt i alle afkroge af munden og giver optimale muligheder for at opleve eftersmagen på denne nydelige bleg-rosé-farvede peruvianer.

En umiddelbar anke kunne være, at der måske er lidt for meget fad-træ i afslutningen af eftersmagen, men det er en nuance, der på den anden side også kan være positiv, hvis man er til den slags. Spændende rosé, der tåler at blive prøvet.

Kr. 73,50
Peru Weinversand

******