Vide nuancer i spændende italiener
Il Poggiarello 2015
Rødvin ; Pinot Noir
Emilia ; Italien
★★★★★☆
Kr. 89,95
Vin med mere
Der findes fine italienske Pinot Noir-vine i den nordlige del af landet. Her er vi trukket en anelse sydligere, og i Emilia-området finder vi denne Il Poggiarello, der er en Pinot Noir med væsentligt mere fylde end flertallet af denne type. Der er en del saft og kraft i den, mens den også rusker lidt syrligt i munden. Eftersmagen er lang og spændende, og det giver en ganske god Pinot Noir, der er en anelse for bombastisk i indledningen af smagen – men ellers super fin.