Skyhøjt niveau i dyr Volnay

Christophe Violot-Guillemard Vieilles Vignes Volnay 2022 
Frankrig, Bourgogne 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 595,-, Set til kr. 535,-  
Jysk Vin 
3 Stj., 96 Pts. 

Nogle siger, at den, der lever stille, lever godt. Christophe Violot-Guillemard er et familievinhus, der lever stille – men de kunne helt sikkert leve som konger og baroner, hvis de råbte lidt højere om den formidable kvalitet, de frembringer i deres røde Bourgogne-vine. Her er det ydmyghed og hårdt arbejde i marken, der skaber resultaterne, og selvom det er et relativt lille hus, har de marker i en perlerække af de fineste Bourgogne-områder. Familien bruger kun i meget begrænset omfang nye fade til lagringen, og det sikrer en helt særlig elegance i frugten i denne vin fra Volnay. Præget af flot dybde, elegant finesse og eksklusive lækkerier er gennemgående fra start til slut. Særligt afslutningen af smagen er fantastisk med sine lange, dybe, finurlige og omskiftelige bærfornemmelser. Det er let og nuanceret, men samtidig med en imponerende dybde, der sikrer den røde tråd gennem hele oplevelsen. Vi er i den lidt tungere pris-kategori, så der er også en del forventninger, der skal leves op til, men det er svært at sætte en finger på kvaliteten af denne vin.