Toro er et ganske lille område i Spanien, når vi ser geografisk på det. Når cykelrytterne bevæger sig omkring i løbet af dagen, er det nok nærmest kun et flygtigt syn på vejen – men for vinelskere er der rigtig god grund til at håbe, at det er her, at kæden hopper af eller dækket punkterer.
For der er rigtig meget lækker vin at hente i Toro, der ligger i den nordvestlige del af Castilla y Leon – skåret ud i pap vil det sige, at du fra Madrid kører nordpå og drejer lidt til venstre. Her produceres vinene på den lokale variant af Tempranillo-druen – den, der kaldes Tinta de Toro, og på Garnacha-druen (også kendt som Grenache).
I vores smagninger af Toro-vine er vi endt med to vidt forskellige Tempranillo’er, hvor vi sandt at sige været hele spektret igennem.
Lad os begynde med det mindst nævneværdige, som er Tempranillo-vinen Monte Hiniesta, der er en meget langsom starter i glasset. Med lidt ilt til hjernen når den snart sin topform, men kun for hurtigt herefter at slå ud med armene, op i banen og ned i køkkenvasken. Det er en mørk vin, der på sit bedste er drikkelig og nydningsfuld, men som snart giver fornemmelsen af rynker på indersiden af tungen og ru, rå og blå-violette tænder. Læs vores tidligere anmeldelse af Monte Hiniesta ved at klikke her.
Så er der straks anderledes bid i Novellum, der har masser af power og krydderi, samtidig med at den er blød og imødekommende med masser af frugt og bær-smag. Bevares, man får også lov at betale for herligheden – 165,- – men i vores blindsmagning var der masser af anerkendelse på tværs af smagsløg, næsestørrelse og hårfarve. Der er mere om pragtfulde Novellum her.
Toro kan byde på rigtig flotte vine – men man kan selvfølgelig også være uheldig. De øvrige Toro’er, vi har smagt henad vejen, bekræfter dette billede. Flest virkelig spændende vine, men når de falder igennem, så gør de det også gerne med lidt af et rabalder.
