Egner sig perfekt til vinterens smagfulde retter – og til den efterfølgende sofahygge.

Les Haut des Lalandes 2014, Carcassonne, Frankrig

 

Carcassonne i det sydlige Frankrig er måske noget af det, der mest af alt ligner det, man helst vil forbinde med Frankrig. Det er billedskønt og næsten eventyragtigt – og så laver de fremragende vine.

 

I hvert fald hvis vi skal dømme efter denne Les Haut des Lalandes, der er en meget let tilgængelig fransk rødvin på druerne Syrah, Merlot, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.

 

I glasset står den enormt smukt med sin dybe røde kulør, og i smagen er det en fløjlsblød helhedsoplevelse med masser af varme og fornem struktur. Der er frugter i lange baner, men samtidig får smagen det nødvendige modspil af en syrerig friskhed, der sikrer at det ikke bliver for tungt og massivt.

 

Der er fad og vanille, og der er masser af power. Det er en vin, der vil egne sig enormt godt til vinterens smagfulde retter – og hvis der skulle være noget tilbage i flasken, er den et sikkert pletskud til den efterfølgende sofa-hygge.

 

Kr. 69,30 v/6 stk.

Propperiet

 

******