Whitebox Heathcote Shiraz/Viognier 2005 ; Rødvin ; Shiraz/Viognier ; Victoria ; Australien ; ★★★★★☆ ; Kr. 129,-.

Whitebox Heathcote Shiraz/Viognier 2005

Rødvin ; Blend
Victoria ; Australien
★★★★★☆
Kr. 129,-
A Vinstouw

 

Det er stærkt generaliserende at sige, at god vin bliver bedre med alderen. Sådan kan det være – men det er slet ikke en selvfølge. Derfor er der lidt spænding i proptrækkeren, når denne australske blanding af Shiraz og Viognier knappes op, for måske er den gået over på den anden side – måske topper den nu – måske kan den udvikle sig endnu mere. Om den kan fortsætte med at blive bedre går udover min menigmands-vinforstand. Jeg går mest op i, om det smager godt nu og her – og for dælen hvor balancen sidder i skabet. Sikken fylde og dybde, vi finder i denne vin, og alligevel har den et samlet udtryk, der snarere er let og blødt. En flot kombination, og på en eller anden måde virker den ung og frisk trods sin alder – og næsten Pinot Noir-agtig i sin smagsmæssige udvikling, om end staturen naturligvis er langt mere bastant og powerfuld. Det er rigtig spændende, det er anderledes – og det er absolut pengene værd.