En formidabel amerikansk vin med masser af smag og enorm fylde.

Barrel 27, Head Honcho Syrah 2012, Santa Barbara, Californien, USA

 

Er du vanvittig, hvor dette er en Syrah i allerhøjeste karat. Det er en vin af den helt fede og tykke slags, og havde jeg ikke vidst på forhånd, at vi var ude i amerikanske vine, så havde jeg sagtens kunne have troet, at det var en australier, vi var ude i her.

 

For den har alle de kendetegn, vi ellers kender fra det store land på den anden side af kloden. Der er krydderier og syre, der er vældigt markante, men som står i flot kontrast til de bløde og fedladne frugter, der giver det helt store helhedsindtryk.

 

Det gør den til en formidabel amerikansk vin med masser af smag og enorm fylde.

 

Kr. 299,-

Smalle Vine

 

******