Det er ikke en Amarone - men det minder om det. Denne ripasso har mange af de samme kvaliteter, og kan være et fremragende bud på en god julevin.

Semonte Alto, Veneto, Italien

Det er ikke en Amarone – men det minder om det. Denne ripasso har mange af de samme kvaliteter, og kan være et fremragende bud på en god julevin.

Produceret på Corvina, Rondinella og Molinara-druer fremstår den som en toplækker Ripasso med masser af fylde, saftighed, krydderier og bær. Ganske som Onkel Amarone slår den én omkuld med sin storladne struktur, og hvis du er på jagt efter en Amarone – eller Amarone-agtig vin i prisklassen omkring de 200 kroner, så gå for alt i verden ikke efter navnet, men derimod efter indholdet og smagen.

For der er Ripasso-vine ofte meget mere givtige og gavmilde til prisen. Naturligvis mangler der finesse og andægtighed, når vi sammenligner med Amarone, men til gengæld får du altså snildt råd til to eller tre flasker af denne Ripasso, hvis man sammenligner med, hvad du skulle give for en Amarone på et højere niveau.

Så tag dette som den varmeste anbefaling af denne vin som et fremragende bud på julens højtidelige dråber.

Kr. 115,- (v/6 stk)
Gallovini

******