Det er en fin oplevelse, hvis du er klar til at kaste opmærksomhed nok efter den.

Farnese Collection Supreme Vendemmia 2016, Chieti, Abruzzo, Italien

 

Allerede på kuløren på denne vin, er der lagt op til en spændende og saftig oplevelse. Den superfine lysgule farve lover for en vin, der sikkert vil kunne lidt af det hele, og det rammer egentlig meget godt plet.

 

Baseret på fire druer med masser af smag, er dette et blend, der trækker i mange forskellige retninger, men man er ikke i tvivl om, at Sauvignon Blanc er en del af arsenalet.

 

For de gode tropiske frugt-fornemmelser er markante, men de følges til dørs af en fin friskhed og en lang syre, der gemmer sig dybt inde i eftersmagen.

 

Efterhånden fortoner syren sig, og den bliver mere og mere diskret og efterhånden blot let pirrende og prikkende.

 

Det er en fin oplevelse, hvis du er klar til at kaste opmærksomhed nok efter den.

 

Kr. 69,-

Høj Larsen Vinimport

 

******