La Togata Brunello di Montalcino 2012 ; Sangiovese ; Montalcino ; Italien ; ★★★★★★ ; Kr. 299,- v/6 stk.

La Togata Brunello di Montalcino 2012

Rødvin, Sangiovese
Montalcino, Italien
★★★★★★
Kr. 299,- v/6 stk.
Fabios Vine

Jeg har et forunderligt forhold til Brunello-vine. Jeg elsker nogle af dem for deres kompromisløse og lidt arrogante stil, mens jeg andre gange bliver så djævelsk skuffet over dem, hvis de ikke hænger godt nok sammen smagsmæssigt. Og jeg har endnu tilgode at finde det smarte trick til at udpege de gode Brunelloer på forhånd. Så jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente af dem, og derfor bliver jeg også glad indeni, når en Brunello som denne folder sig ud i mit glas med sin store og lækre fyldige smag, der går side om side i perfekt balance med den markante mundvands-udtrækkende tannin-fornemmelse, der tørlægger tunge og tænder. Eftersmagen er meget vedvarende og stort set komplet med mange nuancer, der både er udfordrende men også imødekommende og fulde af frugt og bær. Det er ganske enkelt en klassisk klassevin fra Brunello med fylde og lethed side om side – tørhed og frugtfylde side om side.