Vermell Celler del Roure 2016 ; Rødvin ; Blend ; Valencia ; Spanien ; ★★★★☆☆ ; Kr. 69,-.

Vermell Celler del Roure 2016

Rødvin, Monastrell/Garnacha/Mandó
Valencia, Spanien
★★★★☆☆
Kr. 69,-
D’Wine


Vi er i Valencia, der ligger lidt syd for de fine områder i Catalonien og lidt nord for de fornuftige områder omkring Murcia og Jumilla. Dette er en vin, der har en vis skrattende fornemmelse i duften, og smagen er da også ganske markant med noget rustik syre. Men mens vinen bygger op til det helt store kradseri, og man frygter at tanninerne går bananas, bløder vinen op og antager pludselig en fin og afstemt karakter. Det er en overraskende rute, den tager, og det trækker bestemt opad hos en lidt atypisk men også særdeles spændende vin.