Storladen og meget fyldig vin med power og kraft.

Nativ, Blu Onice Irpinia Aglianico 2014, Campania, Italien

 

Disse italienske Aglianico-vine har en andægtig stil, når de skænkes i glas. Det er en næsten sort vin, der har et let violet skær i kuløren, og smagen er næsten identisk. Mørk, fyldig og med et lidt tungt præg, der også rummer en bid af syre.

 

Det er storladne solbær, der nærmer sig marmelade-karakter, men som er afrundet af en syrlig friskhed, der hæver den til et niveau, hvor marmelade er et fy-ord. Det bliver temmelig markant og til tider næsten voldsomt i tungekanten, men alle indtrykkene samler sig til en flot helhed.

 

Du skal være beredt på en vin med stor tyngde og dybde, og det er næppe den oplagte sommer-friskheds-vin. Men det er superlækkert alligevel.

 

Kr. 129,-

Andrup Vin

 

******