En Amarone med rolige elementer, der giver mulighed for at nyde og adskille de enkelte nuancer fra hinanden.

Corte Cavedini, Amarone della Valpolicella 2012, Italien

 

Amarone-vine er nærmest ved at overgå hinanden i alkohol-tyngde. Men nogle få af dem holder stadig på formerne, og det er næsten vanvittigt at sige, at denne 16%’s Amarone er en blid én af slagsen.

 

De voldsomme alkoholprocenter er imidlertid med til at understrege, hvilke Amarone-vine, der er skabt med den nødvendige passion, og hvilke der bare er powerfulde for at være powerfulde.

 

Den her er en virkelig flot balanceret vin, der i modsætning til de billigere Amarone-vine undgår den voldsomme og uregerlige stil. Der er i stedet masser af blødhed i den kraftfulde smag, og der er roligere elementer, der giver mulighed for at nyde og adskille de enkelte nuancer fra hinanden.

 

Det er ikke den bedste Amarone, jeg har smagt, men den er solidt på vej deropad.

 

Kr. 299,-

Andrup Vin

 

******