Der gemmer sig en fin kerne og krop i denne vin, men der er langt ind til den.

Gazur 2014, Ribera del Duero, Spanien

 

Spansk Ribera del Duero i en nærmest kulsort udgave. Det er en vin, der er enormt stram i sit duftmæssig udtryk, mens smagen er væsentligt blødere. Alligevel står vinen som en relativt ung og lidt fersk udgave af en Ribera del Duero, hvor man skal væbne sig godt med tålmodighed.

 

For efterhånden er det som om, at man fornemmer den kerne og krop, der giver vinen personlighed, men det varer kun kortvarigt, inden eftersmagen sætter ind med en vis skraphed.

 

Jeg tror egentlig, at der er potentiale i denne vin, men den er endnu for ung og umoden til, at den for alvor markerer sig som et godt glas rødvin.

 

Kr. 69,95

Philipson Wine

 

******