Fiorino er blød og rund og meget afstemt i smagen, og det er en af de allerbedste yndlingsting ved vine på enkeltdruer, der virkelig fungerer. Der er ingen ting, der støder sammen og giver det mindste mismatch - det er bare ren lækkerhed uden dikkedarer.

Fiorino Rosso, Sangiovese, Toscana, Italien

Italiensk Tocana-vin, der er lavet på ren Sangiovese. En såkaldt ‘super-toscaner’, der på den ene side er meget karakteristisk og intens, men som stadig er let tilgængelig. Hvis du synes godt om Chianti Classico og Brunello, så er det ingen dum idé at kigge denne vej, for det er også vine, der almindeligvis er lavet rent på denne drue.

Fiorino er blød og rund og meget afstemt i smagen, og det er en af de allerbedste yndlingsting ved vine på enkeltdruer, der virkelig fungerer. Der er ingen ting, der støder sammen og giver det mindste mismatch – det er bare ren lækkerhed uden dikkedarer.

14,5% alkohol er ikke så lidt endda, men det klæder vinen meget fornemt, og det betyder, at den godt kan tåle at blive serveret ved temperaturer, der er lidt lavere end normalt – dog ikke under 14 grader. Heromkring finder jeg den bedste balance mellem sødme og krydderier, for ved højere temperatur er der lidt rigelig sødme, og ved lavere temperatur bliver krydderierne lidt for krasse.

Kr. 64,75
Skjold Burne

******