Flot pris til fin vin på Sardiniens nationaldrue.

Ungrera 2012, Argiolas, Sardinien, Italien

 

Druen Cannonau er meget nært beslægtet med Garnacha/Grenache, og mange hævder, at den oprindeligt er fra Sardinien. Vi har tidligere været voldsomt begejstrede for sardinsk Cannonau, og her må vi også nkkke anerkendende til den kvalitet, man får for pengene, omend vinen ikke slynger sig helt op på toppen af skalaen.

 

Smagen er udmærket med sin fine krydrede tone, men den har ikke helt den samme bløde afrundede stil, som vi har oplevet i de bedste Cannonau-vine. Og så er vi tilbage i det berømte spørgsmål om smag, for nogle vil blive svært tilfredse med at få mere kant, mens andre er mere til de rundere former.

 

På plussiden viser denne vin, at sardinsk Cannonau kan folde sig ud i flere retninger og levere en rigtig god vare til en aldeles fornuftig pris.

 

Kr. 69,-

Vindanmark

 

******