Klassisk og typisk Zinfandel - men med en stram afslutning der kan dele smagsløgene.

Randall-Monroe Paso Roble 2013, Zinfandel, Californien, USA

 

Du kan finde Zinfandel-vine, der først og fremmest gør sig bemærkede med masser af frugter og blød fedme, men du kan også finde dem, der har lidt ekstra dimensioner med krydderier og syrlig friskhed. Sidstnævnte er de mest komplette, når de sidder lige i skabet, men det er også dem, der kan skuffe mest, hvis balancen ikke er i orden.

 

Her er der egentlig ganske fin balance, men den afsluttende skarphed i krydderierne er måske drejet en tand mere, end flertallet af Zinfandel-fans vil juble over.

 

Det er ellers klassisk og typisk langt henad vejen med en stor og blød frugtfylde, og det udfordres altså i allerhøjeste grad i eftersmagen, der i nogles smag vil blive for stram, mens andre vil synes, at det er det perfekte modspil til den ellers så bløde og ukomplicerede smag.

 

Det er forfriskende – men også noget, der for nogles vedkommende vil få fåret til at bukke under.

 

Kr. 129,-

Supervin

 

******