Fornem Mosel-Riesling fra Franzen

Fornem Mosel-Riesling fra Franzen

Franzen Quarzit Schiefer, Riesling 2015, Mosel, Tyskland 

 

Riesling fra Mosel. Så er der dækket op til høj klasse, og sjældent bliver man skuffet. Det gør man heller ikke med producenten Franzen, der står bag denne Quarzit Schiefer Riesling, der er så ung som fra sidste års høst.

 

Den byder på en stor smag af æbler og pærer, og den har en lang og frisk fedme i både selve hovedsmagen og i den flotte eftersmag. Eneste lille ønske om noget, der kunne have gjort vinen endnu bedre, var hvis eftersmagen havde været mere vedvarende, men det er jo mest fordi, den ganske enkelt er så knaldlækker, at man ikke ønsker, den skal stoppe.

 

En ung og lækker hvidvin, der er topkandidat til at være favoritten i sommerens forhåbentlig mange varme sommer-hyggestunder.

 

Kr. 99,33

Propperiet

 

******

Fik du læst...