Spanien | Jumilla Rødvin | Monastrell, Cabernet Sauvignon Normalpris kr. 349,- | Set til kr. 329,- ★★★★★★ | 96 pts. | Andrup Vin

Bodegas El Nido Clio 2017

Spanien | Jumilla
Rødvin | Monastrell, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 349,- | Set til kr. 329,-
★★★★★★ | 96 pts. | Andrup Vin

Det hænder, at man hører man hører om de helt særlige rødvine, der opnår en kult-agtig status. Og når man smager dem, tænker man måske, at det var spændende, fordi det var så anderledes – men uden at det egentlig smagte så rasende godt. Og så nogle gange, så forstår man bare godt, hvorfor vinene er voldsomt eftertragtede og til tider vanskelige at få fat på.

Denne Clio fra Bodegas El Nido i det sydøstspanske Jumilla-område hører til de vine, der virkelig fejer benene væk under mig. Det er en af de vine, der understreger, at Monastrell-druen kan noget helt exceptionelt, hvis den får lov. Det er nemlig en druesort, som mange forbinder med billigvin – ofte på papkartoner. Det har været med til at give druesorten med det høje udbytte, en status, den ikke har fortjent.

For de relativt få vinhuse, der giver Monastrell-druen tid, plads, opmærksomhed og kærlighed, præsterer nogle enestående vine på den. Denne vin er en enormt koncentreret og intens oplevelse, der sprudler af solskin og solrige noter, der er kombineret med spændende og afstemte krydderier og en elegant balance med noter af friske urter og en solid bund fra de 24 måneders fadlagring. Det er mørkt, det er spændende, det er intens og komplekst.

Og samtidig er det så blødt og lækkert, at det næsten ikke er til at tro, at vinen ikke er ældre, når de fyldige frugter og den uendeligt lange og vidunderlige eftersmag bare bliver ved og ved. En absolut favoritvin hos mig, hvis jeg en sjælden gang imellem skal helt op i de høje prislag.