Hay Shed Hill 2015 ; Hvidvin ; Chardonnay ; Margaret River ; Australien ; ★★★★★★ ; 179,95.

Hay Shed Hill Chardonnay 2015

Hvidvin, Chardonnay
Margaret River, Australien
★★★★★★
179,95
Supervin

 

Jatak! Når en Chardonnay kaster masser af frugtrigdom og smag af sig, så er jeg mindst ligeså solgt, som vinen er købt. Og det sker med denne vin fra Margaret River i det sydvestlige Australien. Chardonnay er i sig selv en kryptisk og forsigtig drue, der først og fremmest tager smag efter sine omgivelser og produktionsmetoder, og der har Hay Shed Hill ramt lige præcis i det, som vi kan kalde Bulls Eye. Men det er ikke sådan, at det bliver en smørfed sødmefuld hvidvin, for de elegant nuancerede friske noter giver en frejdig stil, som giver et sublimt modspil til den massive frugtsmag. Det kaster et sandt BRAVO af sig.