Mere frisk og lys end solmoden og tung.

Bourgogne Domaine Nicolas Rossignol 2013, Frankrig

 

Bourgogne er vidunderligt. Lidt til den fine side, men alligevel også tilpas røvballe-agtigt med simple bær, en stank af mødding og nogle gange en let tilgængelighed. Jeg er dog blevet skuffet lidt for ofte, og derfor er forventningerne også ved at være på et realistisk niveau, når min orange proptrækker har boret sig gennem korkproppen og nevet plads til den sidste iltningsproces.

 

Vinen er lidt mørkere end mange andre Pinot Noir-vine, og den er også lidt mere kraftfuld i den første del af smagen. Som det sig hør og bør udvikler eftersmagen sig fornemt og langvarigt, og så er det jo kun et spørgsmål om smag, at jeg hellere havde haft en smule mere moden smag i den omfattende bær-feeling.

 

Det er ikke fede og solmodne jord- og hindbær, der kravler op ad indersiden på glasset, men derimod helt friske og nyplukkede af slagsen, og det kan bestemt også have en enddog meget fornem charme. Det bliver også konklusionen på denne vin; en charmerende Bourgogne, der ikke er helt som de andre.

 

Kr. 199,95

Theis Vine

 

******