En klassisk australsk Shiraz, der levner masser af kvalitet til dig, der gerne vil have en rar og let tilgængelig vin med masser af smag og hyggestemning.

100 Bats Shiraz 2015, South Australia, Australien

 

Fløjlshandskerne er trukket på, når denne 100 Bats fra det sydlige Australien hældes fra flaske til glas. For det er den velkendte blødsødne australske stil, hvor frugtfedme og frugtfylde indtager glas og smagsløg, uden at der er ret meget syre og friskhed, der rokker ved indtrykket.

 

Det betyder, at vi her har at gøre med en rendyrket feel-good vin, der måske vil være for blød for nogle. For det er nærmest som et glas solbærgrød med vanillecreme. Det er ingen skam, og det falder i rigtig god jord i vores glas, men samtidig er der heller næppe den store tvivl om, at det bliver lidt for blødt for nogle.

 

En klassisk australsk Shiraz, der levner masser af kvalitet til dig, der gerne vil have en rar og let tilgængelig vin med masser af smag og hyggestemning.

 

Kr. 99,- v/6 stk.

Gallovini

 

******