Fremragende vin til prisen, og vi er mildest talt helt deroppe, hvor vi kaster med de allertungeste karakterer.

Cortemedicea Chianti Reserva 2013, Toscana, Italien

 

Det her er en aldeles fremragende toscaner. Skabt på Merlot og Sangiovese fremstår vinen som en virkelig fyldig og lækker helhed, der sætter samme producents 2015-vin til vægs.

 

Vinen har en fremragende fylde, der giver en skøn blødhed, selvom der stadig er masser af krydderi og flotte vinøse nuancer mod slutningen af smagen. Det er Sangiovese-druen, der yder størstedelen af drue-indholdet, men smagsmæssigt er vinen mere kendetegnet ved den del af smagen, der kommer fra den mere bløde og bamsede Merlot-drue.

 

Det er intet mindre end en fremragende vin til prisen, og vi er mildest talt helt deroppe, hvor vi kaster med de allertungeste karakterer.

 

Kr 79,-

Andrup Vin

 

******