På samme tid kraftig og ganske let med både friskhed og masser af syre.

Movia, Sivi Grigio Ambra Ceglo 2012, Slovenien

 

Så er vi for alvor på udebane i Balkan. Forventningerne går hurtigt i retning af, at vine herfra kan være ganske specielle, og selvom man nogle gange overraskes over vinenes vestlige præg, så er dette en vin, der i den grad skiller sig ud.

 

Den står med en farve, der er et sted midt mellem orange og rosé, og den er på samme tid kraftig og ganske let med både friskhed og masser af syre.

 

Samtidig har vinen en vis tendens til at virke parfumeret, og den rundes af med en næsten stærk smag, der sætter prikken over i’et – eller under udråbstegnet, for der vil garanteret været mange, der finder den en kende for speciel og mærkværdig.

 

Kr. 185,-

Vinova

 

******