Meget blød og lækker, og den smager mere af solmodent Syd-Italien end af frisk Toscana.

Iroso 2012, Collezione Privata Alberto Ravazzi, Toscana, Italien

 

Det er ikke nødvendigvis det mest oplagte i hele verden, at vi har at gøre med en toscansk vin. For toscanernes vanlige bid og syre-karakter er ganske anderledes at opleve i Alberto Ravazzi’s Iroso-vin, der er lavet på halvt Sangiovese, kvart Merlot og kvart Cabernet Sauvignon.

 

Vinen er meget blød og lækker, og den smager mere af solmodent Syd-Italien end af frisk Toscana. Der er store bær og frugter, og selvom vinen er lavet på halvt Sangiovese, så er der ikke meget syreangreb, men snarere en fin lille underbygning af den frugtfulde karakter.

 

Atypisk toscaner, men virkelig en lækkerbisken, der snildt lever op til normalprisen på godt 280 kroner, mens tilbudsprisen, der er en hundredelap lavere, gør den til et fund.

 

Kr. 179,- v/6 stk.

Andrup Vin

******