En vin med en fin og rød kulør, og den har en blød duft og en lang og saftig smag.

Grillo Vino Rosso Biologico San Miniato, Sicilien, Italien

 

Det er godt, at vi først og fremmest går op i, hvordan den vin, vi hælder fra flasken, egentlig smager. Om den er fra den ene eller den anden del af verden, betyder egentlig ikke alverden, hvis bare det smager godt.

 

Denne Grillo Vino Rosso er en bio-vin, der kommer fra Italien. Men om vi er i nordlige Toscana eller den sydlige ø Sicilien, er lidt af en gåde, når vi researcher på vinen, for begge egne er angivet. Så lad nu bare det ligge – vi vælger at betegne den som sicialianer, fordi det nok alligevel er det mest oplagte.

 

Den er nemlig skabt på Nero d’Avola-druen, der gerne gør sig bedst i den sydlige varme, så selvom der også findes nogle fine krydrede nuancer, der kunne stamme fra druer som Barbera og en blød Sangiovese, så er stilen altså primært sydlandsk.

 

Det er en vin med en fin og rød kulør, og den har en blød duft og en lang og saftig smag. Det efterlader altså et rigtig godt indtryk af en vin, der står til den flotte pris på 69 kroner, hvilket på alle tænkelige måder gør den til et rigtig godt køb.

 

Kr 69,-

Skjold Burne 

 

******