Klassisk Syrah med et anderledes twist, der gør den til en unik oplevelse.

Charles Smith ‘K’ Syrah, Milbrandt, Wahluke Slope, Washington 2013

 

Det er et rigtig barskt område, at denne vin er produceret i. På grænsen mellem staterne Washington og Oregon producerer Charles Smith vinene med betegnelsen ’K’, og denne er skabt på Syrah-druen, der klarer sig glimrende i dette område, der for det nordlige USA har en atypisk varme at tilbyde vinstokkene.

 

Vinen er meget blød, som vi kender Syrah, men samtidig er der en masse krydderier, der står i kø for at byde ind i smagen, og det gør de på en fint afstemt måde, hvor det hverken bliver for pebret eller for amerikaner-voldsomt.

 

Alligevel er der stadig masser af power på vinen, og den har en stor og næsten brændt fylde med sveske-agtige smagsnoter, der har fået 11 måneder til at hygge sig på fad.

 

Det er en anderledes Syrah på den rigtig lækre måde, og hvis du elsker Syrah, så skylder du dig selv at prøve denne vin af, for den er på samme tid en klassisk Syrah, men alligevel har den et anderledes twist, der giver den et særpræg, der er noget helt særligt, og som gør vinen til en unik oplevelse.

 

Kr. 259,- v/12 stk.

Husted Vin

 

******