Endnu en Terre di Ger, der er helt unik - denne gang lidt udenfor min smag.

Terre di Ger Refosco, Grave, Friuli, Italien

 

Vi er ude i en af de rigtig gamle og traditionsrige italienske druesorter, når der står Refosco på flasken. Den er mest udbredt i området omkring Veneto, men her er vi en smule længere østpå i det nordlige Italien – i Friuli-området.

 

Vinen er også meget klassisk i sit udtryk og vil først og fremmest være interessant for dig, der nyder vine med en god bastant oldschool syre. For godt nok er der er en superlækker balance i den frugtrige smag, og der er masser af krydderier, der sætter kulør og nuance på, men tanninerne – altså den bitre smag fra kerner og skind – gør helheden lidt tung og brysk.

 

Terre di Ger laver generelt spændende vine, der har en masse personlighed og sjæl. Det gør dem til vine, der hver især rammer et lidt smalt men kvalitetsbevidst publikum, og det betyder, at du skal vælge med omhu hvis du skal finde en Terre di Ger-vin, der rammer guldårerne i dine smagsløg.

 

For mit vedkommende bliver det lidt for skarpt og rustikt i denne sammenhæng.

 

Kr. 72,- (marts-tilbud)

Den Gode Vino

 

******