Det bliver ikke rigtig godt, men det er meget unikt og anderledes.

AB Vina, Cabernet Sauvignon Barrique, Istrien, Kroatien

 

Istrien ligger helt oppe i den nordligste del af Kroatien, og grænser op til Slovenien og ganske få kilometer senere også til Italien. Her produceres vin af blandt andre producenten AB Vina, der sætter en ære i en håndlavet produktion, hvor alt er skabt med hjertet og med de bare næver – lige indtil proppen sættes i flasken.

 

Mens Cabernet Sauvignon-druen oftest er kendetegnet ved let tilgængelighed, så er der her tale om en stør og syrlig vin med en relativt skarp syre, der afslutningsvis rynker hele munden sammen.

 

Jeg savner noget krop, og det bliver næsten som et syreangreb, når eftersmagen efter at have fortonet sig atter sætter ind med gevaldig syre.

 

Det bliver ikke rigtig godt, men det er meget unikt og anderledes, og det er først og fremmest en vin, der vil falde i smag hos dem, der er til tørre og finessefulde vine.

 

Kr. 119,-

PA Vine

 

******