Fra første øjeblik er det en let og behersket sødme, der efterhånden vokser sig langt mere markant.

Passiró, Falesco 2013, Lazio, Italien

 

Med sin gylden-gule farve fremstår denne italienske dessertvin fra Lazio-området som en smuk og appetitlig ledsager til de allersødeste desserter. Den er skabt på druen Roscetto, og den har en meget sødmefuld og næsten sirups-agtig stil.

 

Fra første øjeblik er det en let og behersket sødme, der efterhånden vokser sig langt mere markant. Selv efter at have sluppet tungen fortsætter den markante udvikling i smagen.

 

Eftersmagen byder på en fortsat og meget langvarig tilstedeværelse, hvor sødmen næsten tenderer til det voldsomme. Det er ganske imponerende, men det stiller også store krav til, at vinen skal serveres med den rette ledsager og ved en temperatur, der ikke overstiger køleskabsklima med ret mange grader.

 

Bered smagsløgene på, at de skal på den store test i sødme, og bered tålmodigheden på, at du skal lade smagen få masser af tid til at sætte sig og udvikle sig. Mange vil nok finde smagen for sød, men man må ikke snyde sig selv for de mange nuancer, der alligevel er at hente bag den lidt klistrede overflade.

 

Kr. 129,- (37,5 cl)

Andrup Vin

 

******