byrne_family_-_estate_chardonnay_2014******

Kr. 99,- (59,- v/6 stk.)
Gallovini

 

 

Byrne Estate Chardonnay 2014, South Australia

Vores forventninger til en god Chardonnay stiger altid et par grader, når vinen er fra et af de lunere områder i Verden. Det giver som regel en større fylde og fedme, og det har vist sig, at det er noget, vi kan lide.

Derfor er duften på denne sydaustralske hvidvin også mere end lovende. Den er blød, frugtagtig og indbydende, og den lover virkelig en masse positivt. For samtidig er man heller ikke i tvivl om, at det er en Chardonnay med sin umidkendelige friskhed og lethed.

Alt sammen tegner meget lovende, og smagen er faktisk også yderst tilfredsstillende. Det gør det blot ekstra ærgerligt, at vinen går over gevind og udvikler en besk og bidsk eftersmag, der nærmest har noget harpiks-agtigt over sig. Eftersmagen stammer fra fadlagringen, så hvis du elsker smagen af egetræsfade, så skal du selv sætte et par ekstra stjerner på karakteren for oven.

Det er nemlig ikke lige vores største lidenskab, og derfor er vi lidt ærgerlige over at den imødekommende og lækre duft og smag bliver rundet af med et egetræs-rabalder af rang.