No Fixed Address Block 10 Riesling 2016 ; Hvidvin; Riesling ; Margaret River ; Australien ; ★★★★☆☆ ; 79,95.

No Fixed Address Block 10 Riesling 2016

Hvidvin, Riesling
Margaret River, Australien
★★★★☆☆
79,95
Supervin

 

Her har vi en australsk Riesling, der har masser af smag. De fleste smagsmæssige indtryk er relativt forventelige, og derfor er der ikke de store overraskelser, bortset fra den markante tilstedeværelse af både lakridsnoter og vanille. Jeg mangler det sidste for, at den for alvor skiller sig ud som en vin, der har sin egen signatur, for det er klassisk frugtfyldig Riesling med en fin og imødekommende tilgængelighed, der udtråler charme og lækkerhed. Så trods den lette anonymitet holder den et flot niveau til prisen, uden at den markerer sig som en vin, der har sin egen unikke personlighed og stil.