Lidt rustik toscaner med stor dybde
Tenuta Lunelli Aliotto Toscana 2015
Rødvin ; Sangiovese
Toscana ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 99,95
Philipson Wine
Denne toscaner præsenterer sig med en meget flot rød kulør og en duft, der har en medrivende og charmerende dybde. Det giver sig også til kende i smagen, hvor der er masser af frugtrig dybde og en flot balance i forhold til de tanniner, der hører sig til i en klassisk toscansk Sangiovese. Eftersmagen er lang og nuanceret, inden den snerper til i et tørt punktum, der slutter oplevelsen af på en fin men lidt rustik vis.