Sindssygt blød og har en del smagspower, men samtidig er den måske også rigeligt fløjlspræget.

Line 39, Petite Syrah 2015, Californien, USA

Det her er en amerikaner, der har den fedme og sødme, som måske nok får nogle til at have deres betænkeligheder ved at købe vin fra Californien. Køber du dem i en lidt for lav prisende, er der en tendens til, at de kan virke lidt konstruerede for at tilgodese den bredest tænkelige gruppe af vinelskere, og det kan man også have en fornemmelse af her.

 

Men samtidig er det en ganske flot vin, hvor det lidt lilla strejf i kuløren stemmer godt overens med de markante mørke bær med solbær som et af de mest oplagte. Dem er der nemlig masser af, når vi taler smagsnuancer, og det er med til at give den blødhed og fylde, der kendetegner vinen.

 

Der er næppe nogen tvivl om, at denne vin rammer meget bredt, for den er sindssygt blød og har en del smagspower, men samtidig er den måske også rigeligt fløjlspræget.

 

88,-

Gallovini

 

******