Det er ikke en helstøbt Pinot Noir, for den gør, hvad den kan, for at please mainstream-publikummet, og det koster selvsagt på de charmerende kendetegn, der ellers kendetegner Pinot Noir-druen.

 

Trapiche, Pinot Noir, Mendoza, Argentina

 

Pinot Noir kan optræde i mange forklædninger. Nogle gange er der power og volumen i udtrykket, men oftest er det de lidt finere nuancer og et langvarigt smagsindtryk, der gør sig gældende. Hvor andre vine afgiver al deres kraft til smagsapparatet straks de rammer munden, er Pinot Noir lidt mere som hemmelighedskræmmeren, der ikke giver for meget af sig selv i begyndelsen, men som til gengæld byder på en langvarig smag, der hele tiden udvikler sig.

 

Denne Trapiche fra Argentina er en vin, der pleaser mainstreampublikummet, der gerne vil have noget for pengene, selvom vinen bare skal skylles ned. Den bliver ikke grim eller ligegyldig, hvis den studedrikkes, for den har en vis power fra begyndelsen. Men den kommer stadig først rigtigt til sin ret, hvis den får tid i munden, så den kan afgive al sin smag og efterlade de spor, der er afgørende for at eftersmagen kan runde det hele af.

 

Kombinationen betyder, at det ikke er en helstøbt Pinot Noir, for den gør, hvad den kan, for at please mainstream-publikummet, og det koster selvsagt på de charmerende kendetegn, der ellers kendetegner Pinot Noir-druen. Men den er fin til prisen, og den vil næppe efterlade nogen i dyb skuffelse.

 

Kr. 85,-
www.bilka.dk

 

******