En helt igennem flot vin, der til fulde lever op til sit relativt høje prisskilt.

Bosque de Matasnos 2012, Ribera del Duero, Spanien

 

Ribera del Duero i Spanien er et af de top-hypede områder for tiden. Nogle gange kan man undre sig, når man støder på en af de mellem-dyre vine, der virker indelukkede og svære at gå til, mens man andre gange forstår hyldesten til fulde.

 

Denne Bosque de Matasnos hører til sidstnævnte, for er du tosset, hvor er det lækkert. Der er fuldt knald på smag og nuancer, og uanset hvor i munden, du skruer op for smagsløgene, så skriger det bare af kvalitet.

 

Der er masser af nuancer, krydderier og kant, men der er også masser af frugt, fylde og lækkerhed. Balancen sidder lige i skabet, så du på overfladen blot bemærker et vidunderligt glas med rødvin, mens den kræsne ikke bliver skuffet, når der bliver slynget, slupret, gurglet og googlet.

 

En helt igennem flot vin, der til fulde lever op til sit relativt høje prisskilt.

 

Kr. 199,-

Høj Larsen Vinimport

 

******