Lyngrove Platinum Shiraz 2012 ; Rødvin ; Shiraz ; Stellenbosch ; Sydafrika ; ★★★★★☆ ; Kr. 129,95.

Lyngrove Platinum Shiraz 2012

Rødvin ; Shiraz
Stellenbosch ; Sydafrika
★★★★★☆
Kr. 129,95
Skovgaard Vine

Det er sjældent, at jeg oplever en sydafrikansk Shiraz, der har en sådan mængde nuancer og kant, som denne Platinum Shiraz fra 2012. Der er rigtig meget frugtfylde i denne vin, der samtidig er suppleret med en masse fine modspil, der både giver syrerige flader og nogle nuancer, der skurrer imod den bløde frugt. Derfor er dette en sydafrikansk Shiraz, der er langt fra den sødsuppe-stil, som sydafrikanske vine gerne kan have en tendens til, og derfor er den på samme tid mere udfordrende og mindre bred i sin målgruppe.