Stikker sine mange spændende nuancer ud i lidt for mange retninger til, at der kommer samling på helheden.

Atteca Garnacha 2015, Calatayud, Spanien

 

Så er der spansk Garnacha i glasset. Denne 2015-årgang fra Atteca er en lidt vild og massivt krydret vinoplevelse, der har en stor og krydret krop, inden der træder lakrids-noter ind i eftersmagen.

 

Det er en spændende vin med mange interessante og solrige nuancer, men det er også en vin, der synes at ville lidt mere, end den selv kan rumme.

 

Jeg mangler den sidste balance og afstemthed for at den for alvor lever op til det potentiale, de enkelte elementer ellers antyder. I stedet stikker den sine mange spændende og interessante nuancer ud i lidt for mange forskellige retninger til, at der helt kommer samling på helheden.

 

Kr. 99,-

Andrup Vin

 

******