piggs peake******

Kr. ?
Forhandler: ?

 

 

Piggs Peake Verdelho 2008, Australien

Verdelho er vel typisk en portugisisk drue, men her får den lov at hygge sig Australien, og det kommer der faktisk en ret lækker sød vin ud af. Den er mest at sammenligne med en lys portvin eller en sød sherry, for den indledende kraftige og skrappe duft gemmer på en virkelig lækker sød desservin.

Det er en rundhåndet vin med masser af nydelse, og den står ikke tilbage for sine europæiske familiemedlemmer fra primært Portugal og de luneste egne af Spanien. Den dyb-gule farve minder om flydende karamel, og der er lidt af den samme fyldige sødme i vinen, uden at den bliver vammel eller klæbrig.

Det er efter vores mening vigtigt, at denne vin serveres kold fra køleren, for her stemmer den høje alkoholprocent og de søde smagsnuancer allerbedst overens. Der er dømt massiv efterårs- og vinterhygge i den lune sofa med denne skønne australske Verdelho-variant.