Denne Tannat-vin skiller sigpositivt ud med en større imødemmende karakter, der bløder lidt op for de massive krydderier og skarpe smagsnuancer.

Colinas de Uruguay, Tannat 2013, Uruguay

Tannat er en drue, som man oftest støder på i de lidt mindre sydamerikanske vinlande som eksempelvis Uruguay, hvor denne vin kommer fra. Den minder om kraftfulde og superkrydrede vine fra eksempelvis Portugal, og i denne uruguayanske variant er der tale om en ganske pebret, krydret, syrlig og violet vin.

Det er også den oplevelse, vi tidligere har haft med Tannat-druen, men denne Colinas-vin skiller sig alligevel positivt ud. Dels på prisen, der absolut er til at bære, men også ved, at den er lidt mere Europa-venlig.

Forstået på den måde, at den har en større imødemmende karakter, der bløder lidt op for de massive krydderier og skarpe smagsnuancer, så den faktisk fremstår som en ganske fin vin til det brede publikum.

Den er stadig kraftig og henvender sig nok mest til dem, der i forvejen foretrækker en kraftig spansk eller portugisisk vin, men her kan den absolut sagtens følge med på dette prisniveau.

Kr. 50,-
Superbrugsen

******