Servilio Roble 2015 ; Rødvin ; Tempranillo ; Ribera del Duero ; Spanien ; ★★★★★☆ ; Kr. 69,-.

Servilio Roble 2015

Rødvin ; Tempranillo
Ribera del Duero ; Spanien
★★★★★☆
Kr. 69,-
Høj Larsen Vinimport

Det er sjældent at opleve en vin på ren Tempranillo-drue, der virker så imødekommende i første indtryk, som denne gør. Den har en varm og charmerende stil i sin indledende smag, og det varer ved langt ind i smagsoplevelsen. Den har ikke det lidt utilregnelige temperamentsfulde præg, som Tempranilloer i denne prisklasse ellers kan være præget af, men i stedet er den flot afstemt og balanceret. Krydderierne tiltager i eftersmagen, men det bliver alt for voldsomt, selvom det ikke skader noget med et robust måltid på tallerkenen. Nogle vil nok finde den lidt for voldsom som ren hyggevin, men den er tættere på at ramme den kategori, end flertallet af Tempranilloer i prisklassen.