Dominio de Tares Baltos ; Rødvin ; Mencia ; Bierzo ; Galiicien ; Spanien ; ★★★★☆☆; Kr. 85,-.

Dominio de Tares Baltos

Rødvin ; Mencia
Bierzo ; Galicien
Spanien
★★★★☆☆
Kr. 85,-
Andrup Vin

Det velkendte violette skær fra vine på Mencía-druen er ganske markant i den ellers så mørke statur på denne fine og spændende vin fra det nordvestlige Spanien. Duften er temmelig speciel og anderledes, og sådan er smagen også gerne for denne drue. Jeg er normalt rigtig glad for Mencía-vine, og trods de anderledes nuancer, så lander denne alligevel meget blødt på tungen og præsenterer sig med en flot balance og afstemthed. Som så ofte trækker også denne Mencía langt ud i eftersmagen med mange fine nuancer, som ikke er så mørke og dybe som kuløren, men som primært er saftige, lette og elegante.