Med Horny Owl går man næppe galt i byen, hvis anledningen er almindelig hygge, uformelle selskaber eller bare en god stund i venners selskab.

Horny Owl Shiraz 2014, Lothian Vineyards, Western Cape, Sydafrika

Det er nærmest en klassiker i vores smagepanel, for sydafrikanske Horny Owl har ikke så sjældent været på bordet til hyggelige sammenkomster. Det skyldes den høje kvalitet i forhold til tilbudsprisen, og det skyldes den meget lette udstråling, som vinen har, hvilket gør den meget passende til brede og brogede forsamlinger.

Nu er årgang 2014 klar, og den lever fint op til de tidligere årgange. Den adskiller sig ikke voldsomt, for det er stadig den fugtrige fylde og den lidt marmelade-agtige karakter, der charmerer sig ind sammen med de mange fornøjelige historier, man kan bruge etiketten til at finde på.

Horny Owl er en let tilgængelig rødvin, der har en karakter, der på overfladen er frugtrig, marmeladeagtig og tiltalende for langt de fleste vinnydere, men samtidig er der krydderier og nuancer til dem, der har lyst til at dykke ned under overfladen.

Med Horny Owl går man næppe galt i byen, hvis anledningen er almindelig hygge, uformelle selskaber eller bare en god stund i venners selskab.

Kr. 69,-
Vindanmark

******