Det er en rigtig blød og flot vin til os, der gerne vil have vanille og store bløde flader.

Nicolas Vellas, Silver Moon Cabernet 2016, Frankrig

 

En fransk vin i den lavere prisklasse får altid mine alarmklokker til at bimle. Og duften på denne Silver Moon bekræfter min skepsis. For når jeg af og til undrer mig over, at de kyndigste vinanmeldere slynger om sig med ’en duft af læder’, så er det ikke altid, at jeg lige kan placere det i vin-sammenhæng.

 

Men det kan jeg nu, for det er meget tydeligt, at denne Cabernet Sauvignon har en markant duft af læder, der ikke nødvendigvis er særligt appetitlig. Men lad den stå i sammenhæng med smagen, og du vil finde den dybere mening med det hele.

 

For mens der sidder nogle rustikke aftryk i næsen, så er smagen på denne vin helt anderledes lækker og smooth. Det er en rigtig blød og flot vin til os, der gerne vil have vanille og store bløde flader.

 

Jeg er faktisk enormt begejstret, og til prisen er det her snarere et stykke dyb, blå himmel, end det er en Silver Moon.

 

Kr. 55,-

Andrup Vin

 

******