Anderledes hvidvin fra anderledes vin-egn.

Mountain Blanco 2012, Sierra de Malaga, Andalusien, Spanien

 

Det er ikke ret mange vinproducenter, der får noget stort ud af området i det sydligste Spanien. I gamle dage blev der produceret hæderkronede søde vine, og selvom de stadig findes, så er de ikke så meget i vælten, som de har været.

 

Men spansk vins såkaldte ’bad boy’ Telmo Rodriguez er en mand, der gerne tager udfordringer op, og han står bag denne ganske interessante hvidvin fra det hede område nær Costa del Sol. Og det er en hvidvin med en frisk duft og en sødmefuld eftersmag, der dog fortsat er let i sit udtryk.

 

Det giver en interessant og lidt anderledes hvidvinstype, der bestemt er værd at stifte bekendtskab med. Den er solmoden, men stadig med et køligt strøg, der gør den til en sprød ledsager i varmen

 

Kr. 119,95

Philipson Wine

******