Holder sig fra at lange håndtegn ud til højre og venstre men nøjes med en lille strittende lillefinger.

Simonnet-Febvre Petit Chablis 2014, Frankrig

 

Denne Simmonet-Febvre er en Petit Chablis, der på godt og ondt lever op til de forestillinger, jeg på forhånd kunne have. Det er en vin, der vil tilgodese dig, der gerne vil have en let og klassisk Chablis, der er mere frisk end fyldig, og som er mere kantet end kraftfuld.

 

Det er en vin uden ret mange muskler, og det er en vin, der holder sig fra at lange håndtegn ud til højre og venstre, men som snarere nøjes med en lille strittende lillefinger.

 

Det er rent og mineralsk på den syrlige og friske måde – grænsende til at være lidt sur, og dermed også en anelse for skæv og skinger til min smag.

 

Kr 119,50

Laudrup Vin

 

******