Australsk Riesling af de vældig fine, som fremstår virkelig, virkelig lækker, hvis man er til en vin med fylde, bund og en rimelig fedme.

Rocky Gully, Riesling 2015, Frankland River, Western Australia, Australien

 

I vestaustralske Frankland River finder vi denne Rocky Gully, der er en hvidvin skabt på den velrenommerede Riesling-drue. Det er en vin, der har den vanlige fede og flotte duft for en Riesling, og som følger op med en flot og frugtrig smag i de næsten grøngule-dråber.

 

Vinen rammer en god balance mellem det sødlige og den friske syre, og der er masser af solskin i de lyse druer. For at undgå, at sødmen tager for meget overhånd, er det vigtigt, at de holder vinen mere kold end kølig.

 

Det er en australsk Riesling af de vældig fine, som fremstår virkelig, virkelig lækker, hvis man er til en vin med fylde, bund og en rimelig fedme.

 

Kr. 96,75

Propperiet

 

******