Pauletts Late Harvest Riesling 2017 ; Hvidvin ; Riesling ; Clare Valley ; Australien ; ★★★★★☆ ; Kr. 85,-.

Pauletts Late Harvest Riesling 2017

Hvidvin, Riesling
Clare Valley, Australien
★★★★★☆
Kr. 85,-
Skjerning Vinimport

 

Når en hvidvin har betegnelsen Late Harvest, så ved man, at der er sødme i flasken. De sent høstede druer når at få endnu mere blødhed og sødme, end når druerne høstes tidligt – en helt almindelig proces, når du for eksempel tænker på forskellen mellem tidlige grønne jordbær og de helt solmodne mørkerøde af slagsen. Derfor ved jeg ikke helt, om jeg skal forvente en dessertvin eller en rigtig hvidvin, men det står hurtigt klart, at det er mest i sidstnævnte kategori, vi befinder os. Vi har at gøre med en meget lys og fyldig hvidvin, der vil være svær at modstå, hvis du har en sød tand. Der findes modspil undervejs, og vi er langt fra den let klistrede og klæbrige stil, der kan høre til dessertvinene, men samtidig er det en hvidvin, der udmærket kan gå til både fyldige madretter og lette desserter.