Du skal ønske dig en vin, der udfordrer, hvis du skal falde for denne, men så har du også en spændende sag at gå i krig med.

Vinha do Mouro Tinto 2012, Estremoz, Alentejano, Portugal

 

Portugisiske vine laves ofte på blandinger af lokale druer, og det gælder også for denne Vinha do Mouro Tinto. Der er fire druer, der kæmper om at få del i smagsspektret, og de klæder såmænd hinanden ganske fint. Det er de lokale Trincadeira, Aragonez, Alicante Bouchet og den internationale Cabernet Sauvignon.

 

Det giver en kraftig vin, der har en fin tyngde og fylde i smagen, men også et rustikt præg, der emmer af autencitet og anderledes udtryk. Farven er lettere violet, og der er god syre i smagen, som dog først og fremmest rummer en masse dybrøde bær.

 

En frugtrig vin, der dog langt fra er nem at have med at gøre. Du skal ønske dig en vin, der udfordrer, hvis du skal falde for denne, men så har du også en spændende sag at gå i krig med.

 

Kr. 59,-

Nordentoft Vine

******