Det er en ganske speciel, men også en rigtig spændende hvidvin, der giver et løft af øjenbrynene og et velbehag i smagecentrene i mund og omegn.

Fazio, Müller Thurgau 2014, Erice, Italien

 

Druesorten Müller-Thurgau er ikke den mest udbredte og kendte herhjemme. Den dyrkes især i de mellemeuropæiske lande – Tyskland og nabolande – men her er vi i Italien hos producenten Fazio på Sicilien. Druen er en krydsning med Riesling som den ene part, og fedmen og fylden i smagen stemmer fint overens med denne konstatering, samtidig med at det varme klima på Sicilien naturligvis også spiller ind.

 

Vinen er ret fyldig, men uden at den er hverken sød eller parfumeret. Den har en meget ren smag af drue, der er suppleret med god syre, og vinen har en lidt sjov smag, der minder rigtig meget om vindruer. Det kan virke oplagt og logisk, men her tænker vi friske vindruer fra klasen i frugtskålen – med god syre og fylde.

 

Det er en ganske speciel, men også en rigtig spændende hvidvin, der giver et løft af øjenbrynene og et velbehag i smagecentrene i mund og omegn.

 

Kr. 99,95 v/12 stk.

Skovgaard Vine

 

******